Velholdt fuldmuret villa fra 2010 i populært kvarter sælges. Huset er opført af Uldum Huse i velkendt kvalitet.
Meget attraktivt område med daginstitution i gå-afstand, og få minutter til E45, hvorfra fx Århus nås på lidt mere end 30 minutter.
Optimal planløsning, med plads til hele familien.
Den dobbelte garage er fuldt integreret i planløsningen med direkte adgang til bryggers. Hvis man ikke ankommer gennem garagen, er der almindelig entredør.
Husets hjerte er det skønne og lyse køkkenalrum, hvorfra der er adgang til kontor, dagligstue og separat forældreafdeling. Fra alrum er der ligeledes adgang til dejlig syd/vest-vendt have.
Boligen indeholder desuden to gode børneværelser med indbyggede skabe og “eget” bad.
Overalt fremstår villaen tidsvarende. Bl.a. kan nævnes Troldtekt lofter i hele boligen, klassisk tidsløst hvidt køkken samt neutrale grå klinker.
Alt inventar (køkken, bad, bryggers og garderobe) er fra Svane.
Haven er arkitekttegnet og anlagt med henblik på minimal vedligehold samtidig med, at den året rundt er indbydende for hele familien. Bl.a nævnes flere store frugttræer samt drivhus. Haven har plads til både leg og boldspil, samtidig med at mor og far slapper af i en anden hyggekrog.
Huset gemmer på flere smarte detaljer, som skal opleves.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til fremvisning.
Mange hilsner, Tine og Klaus
